Så er det jo ved at være tiden, hvor man skal have bestemt sig.
- Skal man komme videre med sit liv, starte på en uddannelse og drikke hver weekend?
- Eller, skal man fjolle endnu et år, tjene lidt penge og ellers drikke hver weekend?
I sidste ende, er det vel egentlig lige meget! Uanset hvad, kommer jeg videre. Og ellers kan man jo altid tage en øl, og forestille sig at man kommer videre!
Nå! Tilbage til min dag. Jeg tog til Varde, for jeg var blevet lovet et herligt job på Hotel Arnbjerg. Noget så ædelt og misundelsesværdigt som opvasker! Min første dag er tirsdag, og min sidste dag er den 27. Så jeg lige når at skrabe nogle penge sammen til det studerende liv.
Og angående
det studerende liv! Så meldte jeg mig til murer-forløbet. Og så er det ellers at fordomme vælter frem.
'jamen skal du slet ikk' bruge din stx til noget som helst, al'så?'NÆ! Det skal jeg faktisk ikke.
Bogstaveligt talt, så skal jeg slet ikke bruge den.
'jamen, det er da et spild af tre år!' Næ! det synes jeg faktisk ikke. De tre år har været nogle af de mest spændende i mit liv, og de mest personlighedsudviklende. Så jeg vil absolut ikke kalde det et spild. Måske Bertel Haarder vil kalde det et spild af skattekroner, og at jeg har taget en plads fra et andet ungt, lyst sind, der kunne udnytte en stx bedre. Men for mig har det været utroligt vigtigt.
Men alt i alt. Så har jeg, i en alder af 20 år, bestemt mig for en håndværksmæssig uddannelse! Og nyd så de skide billeder af Hotel Arnbjerg i regnvejr!
Og sådan ser et moderne forbrændingsanlæg åbenbart ud. Emilie fandt straks lighederne til en croissant.
Man kan jo se! Selv i Måde har de vand! Jeg var dog nødt til at krybe ind på et militært område, kamoufleret i kanvas!
Jeg er ret overrasket over, hvor godt de unge her i området åbenbart har fulgt med i deres biologiundervisning.
