fredag den 8. august 2008

Fugning er sjovt!



I går fik jeg færdiggjort min mur i højden. Og så fik jeg kradset den ud og fik den evalueret af læreren. Og det virkede da som om, at han ikke synes det var dårligt.
Jeg var nummer fem, der blev færdig med min mur, og da der stadig er et stykke tid til, at alle er færdige, blev jeg sat til at fure min mur. Det skal jeg så fortsætte med på mandag. Det er i øvrigt en skrabefuge.

onsdag den 6. august 2008

Das Mauer

Så er vi ellers kommet i gang med at mure! og det er jo lidt derfor vi er der. Så egentlig er det vel på sin plads!
På det ovenstående billede, ser I frugten af en dags arbejde, udført af min hånd. Det er første gang jeg har en murerske og en mursten i hånden. Mørtel havde jeg ikke i hånden, men det blev skam brugt alligevel.
Umiddelbart ser det jo meget let ud, at mure, men for søren! Det er det altså bare ikke! For hver gang man starter på hjørnet, skal man måle højden og bruge loddestokken fire steder på den ene sten. Men når hjørnerne er sat, ja så kører det bare!

Long story short, jeg har bygget en mur!

mandag den 4. august 2008

Murer

I dag startede jeg så på teknisk skole! Hurra hurra.
Nogle fordomme blev bekræftet, andre skudt i jorden. Hyggelig tid var der også, men der var bestemt også ulidelig kedsomhed.
Det er godt nok hårdt, at komme tilbage på skolebænken igen. Det at sidde og koncentrere sig om indlæring i flere timer, mens rummet koger af sved. Føj!

Men! Det er egentlig meget dejligt at komme i gang igen!


PS. beklager meget manglen på billeder. Det må komme en anden gang.

fredag den 1. august 2008

I går var vi med vores søn Jakob i Ribe. Han skulle have en ny cykel, og det skulle han hos Ribe Cykellager. Der gik lang tid, hvor vi cirklede rundt om en type cykler, og fandt ulemper og gode ting ved dem alle.
Og endelig fandt vi en Kildemoes! Og ja... billederne taler jo næsten for sig selv. En lykkelig lille dreng på sin nye cykel. Sådan burde hver dag være.




Det kan i øvrigt anbefales, at forhandle lidt med dem!

onsdag den 30. juli 2008

Biografen rocks !


Den seneste uge har jeg været i biografen 2 gange. Jeg har set The dark knight og Hancock.

The dark knight er den nye batman film, og jeg måtte bare se den. Og det er jeg ellers glad for at jeg gjorde !
Til trods for, at det er en batman film, kan man ikke sige, at omdrejningspunktet er batman. Det siger bare, at det er i batman universet. Det handler langt mere om Jokeren og den kaos han skaber.
Umiddelbart var jeg ikke for glad for at det var Heath Ledger, en død mand, der er kendt fra pigefilm, komedier og en prisbelønnet film om et par homoseksuelle cowboys i 60'erne (sidstnævnte, brokeback mountain, er faktisk ganske udemærket). Men hans præstation var mageløs! Aldrig har jeg set noget lignende. Det er sjældent, at skuespilpræstationer i denne klasse kommer ud af hollywood.
Hvis man ikke er til Batman, så kan jeg anbefale at se filmen, udelukkende på grund af Heath Ledger. Og nej, anmelderroserne er ikke så gode, grundet hans død, men hans talent.

Og i den lidt lettere ende... en "superhelt" der virker mere som en bums, der er ligeglad med alt og alle. Hvis jeg skal gå mere ind i filmen, afslører jeg bare noget, og det ville være ærgeligt. Den er på ingen måde på højde med The Dark Knight, men hvis du har et par timer fri, kan jeg skam sagtens anbefale denne.
Den er på ingen måde, hvad man forventer. Den er mere end det! Will Smith er bestemt blevet bedre med årene, og selvom historien sagtens kunne være bedre, så holder han filmen oppe. Det er en meget sjov film, og jeg sad tit og grinte lidt for mig selv, men den prøver også at være seriøs. Den har bestemt potentialet til at være seriøs, men den holder sig tilbage og tager ikke det sidste skridt, hvilket er lidt synd.
Tilbage sidder man med en "mutant-film" der har lyst til at være en superhelte-film, en action-film, en komedie, med et drys af kærlighed. Det hele ender bare med at være genreløst og en anelse forvirret.
Men en udemærket film, som ikke er spild af tid.


Nogle film skal bare ses i biografen, men for søren, hvor er det blevet dyrt.
The dark knight kostede 100 kr pr billet, medens hancock kostede 70 kr.

fredag den 18. juli 2008

Grøn koncert

Der var grøn koncert, og jeg var der sammen med Betina og Katrine. Det var rigtig fedt. Jeg kom lige til MC's Fight Night, og straks efter det, var der aqua!

Disse to mænd dansede og hyggede sig godt, da aqua spillede.

Betina beskytter sig mod regnen.


Og DAD spillede og fyrede et lækkert sceneshow af.

Alt i alt var det en fantastisk koncert, og til dem der ikke var med i går, så tag til en af de andre byer!
Hvis man gerne vil se alle de billeder jeg tog i går, kan man se de her:
http://www.facebook.com/album.php?aid=48206&l=c2303&id=525634133

onsdag den 16. juli 2008

Ribe; turister, fred under broen, jesus, guldhane og trapper.

I dag var jeg i Ribe, og det var jeg sammen med min mor. Jeg ser hende så sjældent, så det var rigtig dejligt med sådan en tur.
På ovenstående billede kan ses turister der tager billede af hinanden. Og jeg har så valgt at tage et billede af dem.

Jeg spottede det lille fredstegn under broen. Og det sjove syn skulle du ikke være foruden!

Jeg har længe haft en besættelse af Jesus, både som symbol og som historisk person, og dette krucifiks hænger i Ribe Domkirke. Nok Ribes største turistfælde.

Som den opmærksomme kigger måske har opdaget, er der ikke et billede af domkirken udefra. Der findes nok af billeder af den kirke, men jeg har så valgt at bringe et billede af en gylden hane...

rækværket og udsigten ned...

og folk på vej ned ad trappen inde i tårnet.
Jeg fik det i øvrigt til 248 trappetrin. Et pænt rundt tal.

Jeg håber at I nød min lille Ribe log, jeg kan varmt anbefale Ribe !
(bør ikke nydes før badning, efter mad og under indtagelse af musikindtryk)

søndag den 13. juli 2008

Sovende mand, nøgen kvinde og et band.

Jeg var fuldstændig smadret, da jeg skulle op. Jeg kunne slet ikke falde i søvn i nat, og af den grund, havde jeg kun fået 3½ timer, da klokken var 6.00. Og med, da klokken var 6, mener jeg det tidspunkt hvor jeg skulle stå op. For jeg mødte på arbejde 7.30.
Men inden jeg ankom til Arnbjerg, mødte der mig en skøn himmel. På billedet ovenfor kan du, min kære læser, se noget der ligner mørke skyer. Men det er det faktisk ikke. Det er fordi solens stråler endnu ikke har ramt det nederste lag. Se det kalder jeg et lille hverdags mirakel.

Da jeg cyklede ind til Esbjerg station, mødtes jeg af et herligt syn. En siddende sovende mand.
Jeg er ked af, at manden ikke er større på billedet, men det er nu hans størrelse. Desuden var jeg bange for at vække ham, så jeg holdt en vis afstand.
Men det er nu en af disse episoder, som nutidens ungdom betegner som værende "priceless".

I dag er jo også dagen, hvor Emilie hun smutter. I morgen rejser hun med sin mor til Spanien. Derfor ser jeg ikke den kære pige de næste 16 dage. . . SEKSTEN DAGE !
Men jeg har fundet en substitut kæreste til denne hårde periode. Hun er, nogen vil sige desværre, ikke lige så snaksalig som Emilie, men jeg holder ud !

Jeg overvejer lidt, om jeg skal begynde at snakke med mig selv.

Og så så jeg forresten også dette klistermærke på en skraldespand. Jeg kender ikke bandet, men har lige hørt et minuts tid af deres musik på deres hjemmeside. En meget lækker lyd, men bliver lidt ensformigt. Hvis du trænger til lidt musik, kan du jo tjekke deres hjemmeside: http://eatoa.dk
Jeg tog kun billedet, fordi jeg synes farverne og selve stilen på klistermærket var sjovt.

lørdag den 12. juli 2008

I dag var dagen, hvor der ved arbejdstids ophør, ikke var behov for at famle sig frem i mørket. Næææ . . det var skam stadig lyst, da jeg fik fri kl 21.00.
Men det at få tidligt fri, skulle skam ikke blive den sjoveste del af min aften.
Nede på Varde station, var en moder og en datter ( det er i øvrigt dem der kan anes på det ovenstående foto). Moderen var omkring de 40-45 og datteren var i den gode teenagealder. Jeg har stadig ikke fundet ud af hvorfor de skændtes, men skændtes det gjorde de altså. Moderen var absolut ikke appelsinfri, og jeg måtte holde mig for munden af grin, da hun forlod venteboksen i protest mod datteren og forsøgte at smække svingdøren... ja.. Hendes smæk var omtrent ligeså resulatløst som mine matematiktimer i gymnasiet.

Og nu skal alting jo ikke være så kronologisk og kedeligt. Derfor springer jeg tilbage til tidligere på dagen. Uhh sikke et vejr. Det regnede og det regnede. Og dråberne var koloenorme.

Og ovenstående vejr, var den direkte årsag til, at jeg tog bussen ind til stationen. Og normalt i bussen høres der P4, med den dertilhørende kedelige musik. Men så skete et mirakel! Det var stadig P4, men Itsi Bitsi, af Steppeulvene blev spillet!
Suk. Hvorfor bliver der ikke spillet gammel dansk rock længere?

Og så var det forresten fantastisk solskinsvejr, da jeg gik ned til Arnbjerg.

Skyer, sol og øl.

Da jeg gik fra stationen og ned til Arnbjerg, var det et herligt vejr. Sol, dog med frisk vind og skyer på himlen. Men herligt vejr. Straks jeg var gået ind, begyndte det at styrte ned. Det kalder jeg godt nok timing!


Efter job fik jeg et par øl med kokkene, og der var en meget venlig pige i toget, som også gerne ville tilbyde mig en øl.

fredag den 11. juli 2008

Vejret er drilsk

Hold fingrene for dig selv! Ellers bliver de hapset af den slemme busdør!

I går var dagen, hvor jeg blev fuldstændig gennemblødt, helt ind til benet, på bare 800 meters cykeltur.
Og når man så skal ud og handle ind, så skinner solen, og de eneste spor efter syndfloden, er små vandpytter.
Og vandpytterne er ikke engang store nok, til at man kan hoppe i dem!

tirsdag den 8. juli 2008

Regn

Til trods for beton og stål, så kan jeg godt lide at kigge på vand når det regner. Det er så hyggeligt!

Det er frisk fyrs agtigt at løbe i regnvejr, og han var nok 14 år.

Mere lysshow!

søndag den 6. juli 2008

Fladt mand!

Jeg kommer hjem fra job, og låser min cykel op på Esbjerg Station, så jeg kan komme hjem.
Men men men... Så let skulle det desværre ikke være. Jeg må have kørt over en af de utallige knuste flasker der ligger på vejene i Esbjerg. På en måde, kan man jo sige, at det er utroligt at det først sker nu.
Men i morgen, inden jeg skal på arbejde, må jeg lige bruge den ekstra tid, som sådan et dæk kræver.

Og så vil jeg bede de folk, der knuser flasker på landets veje, om at lade være. Øv øv øv !

lørdag den 5. juli 2008

Mariehøne, Messias og Monkeys

På vej i toget, var der en stakkels lille mariehøne der var fanget. Den satte sig på mig og kravlede rundt over det hele, det lille fjollehoved!


Jeppe Messias Vestergaard, soler sig i sin storhed og de varme stråler fra vores nærmeste stjerne.

Så er der affer! Som ses, er der en albino abe på det første billede, medens der på det andet billede er en helt ny race. Små kamuflerede fjumreaber. Kig godt efter, der er skam hele to af slagsen!

torsdag den 3. juli 2008

The Tropic Thunder Widget

Denne film skal jeg helt klart se! Tjek trailer, og tjek youtube for en alternativ trailer for filmen.

Neon! fremskabt af nattevandring

Jeg synes, at nattebilleder er rigtig spændende at kigge på og utroligt sjove at lave.
Og på min gåtur hjem fra jobbet, tog jeg lige nogle stykker. Håber at I også synes at de er sjove at kigge på.


Varde station. Ih..! hvor er den spændende om natten.

onsdag den 2. juli 2008

Kaffenarkomanerne slår til i Esbjerg !
De blå uendelige marker, eller bare et sæde i toget.

Der er meget beskidte ruder i arriva toget. Tsk tsk!
Men jeg synes at det var meget sjovt at prøve noget macro på glas.

I går var første dag på Arnbjerg. Det var skam udemærket. Et job er et job, men for søren hvor bliver man godt våd af sådan et opvaskerjob!