onsdag den 30. juli 2008

Biografen rocks !


Den seneste uge har jeg været i biografen 2 gange. Jeg har set The dark knight og Hancock.

The dark knight er den nye batman film, og jeg måtte bare se den. Og det er jeg ellers glad for at jeg gjorde !
Til trods for, at det er en batman film, kan man ikke sige, at omdrejningspunktet er batman. Det siger bare, at det er i batman universet. Det handler langt mere om Jokeren og den kaos han skaber.
Umiddelbart var jeg ikke for glad for at det var Heath Ledger, en død mand, der er kendt fra pigefilm, komedier og en prisbelønnet film om et par homoseksuelle cowboys i 60'erne (sidstnævnte, brokeback mountain, er faktisk ganske udemærket). Men hans præstation var mageløs! Aldrig har jeg set noget lignende. Det er sjældent, at skuespilpræstationer i denne klasse kommer ud af hollywood.
Hvis man ikke er til Batman, så kan jeg anbefale at se filmen, udelukkende på grund af Heath Ledger. Og nej, anmelderroserne er ikke så gode, grundet hans død, men hans talent.

Og i den lidt lettere ende... en "superhelt" der virker mere som en bums, der er ligeglad med alt og alle. Hvis jeg skal gå mere ind i filmen, afslører jeg bare noget, og det ville være ærgeligt. Den er på ingen måde på højde med The Dark Knight, men hvis du har et par timer fri, kan jeg skam sagtens anbefale denne.
Den er på ingen måde, hvad man forventer. Den er mere end det! Will Smith er bestemt blevet bedre med årene, og selvom historien sagtens kunne være bedre, så holder han filmen oppe. Det er en meget sjov film, og jeg sad tit og grinte lidt for mig selv, men den prøver også at være seriøs. Den har bestemt potentialet til at være seriøs, men den holder sig tilbage og tager ikke det sidste skridt, hvilket er lidt synd.
Tilbage sidder man med en "mutant-film" der har lyst til at være en superhelte-film, en action-film, en komedie, med et drys af kærlighed. Det hele ender bare med at være genreløst og en anelse forvirret.
Men en udemærket film, som ikke er spild af tid.


Nogle film skal bare ses i biografen, men for søren, hvor er det blevet dyrt.
The dark knight kostede 100 kr pr billet, medens hancock kostede 70 kr.

Ingen kommentarer: